Blomster for begyndere

300,00 DKK

Søndag d. 7. april 2019 kl. 14-16:30 ca.

Et minikursus for dig, der er helt nybegynder i haven, men drømmer om blomster i massevis – uanset om de skal fylde haven eller om der også skal være blomster til buketter.

Vi kigger på hvordan man kan have blomster i haven det meste af året, hvornår og hvordan man lægger løg, forspirer dahliaer, sår sommerblomster (og hvilke) og hvordan de skal passes, plantes ud  osv. osv. Hvad der er nemt og hvad der er besværligt. Hvad er stauder, hvad er to-årige, hvad er sommerblomster, hvad betyder det at nogle er hårdføre og at andre ikke er? Hvad gør man med kompost og gødning?

Du må meget gerne skrive i kommentarfeltet, hvis der er noget du godt kunne tænke dig at vide mere om – så skal jeg prøve at se om jeg kan få det med.

Kurset er tiltænkt dig, der ikke har nogen eller kun lidt haveerfaring (faktisk vil jeg sige, at der er adgang forbudt for garvede havenørder), og der vil være masser af mulighed for at få stillet alle de spørgsmål, man har som ny i haven.

Jeg har valgt at lægge kurset i foråret, så man er rustet til at tage fat på havesæsonen inden den for alvor sætter ind. Det betyder desværre, at der ikke er helt så meget at se i min have og skærehave/på marken, som der ville være en måned senere, men vi går da alligevel en tur og kigger på lidt forårsblomster og lidt praktisk, så husk gummistøvlerne. Vi er mest indendørs – men altså også ude.

 

Ikke på lager